Stilren, moderne og kvalitetsbevidst arkitektur

Boligerne er udarbejdet med stor arkitektonisk kvalitet, og omtanke for både områdets designlinje og bæredygtige profil. Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset er tegnet af Arkitema Architects.

Fokus er på livskvalitet, bæredygtige løsninger og et imødekommende udtryk, der skaber stærk sammenhæng med byrummene omkring karréerne.

I bæredygtige rammer
Karréerne opføres i 3-7 etager med naturlige spring i højden, der muliggør grønne tagterrasser og fællesarealer. Facaderne er opført i varierende nuancer af teglsten, der skaber et levende udtryk med fremhævede lyspartier omkring vinduer og karnapper.

Lejlighederne er opført i lyse kvalitetsmaterialer, der skaber rammerne for et moderne og indbydende hjem midt i byen. Det bæredygtige fokus ses gennem hele gaden, og mærkes især i de rekreative heller, der er skabt i og omkring Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset.

Grønne tage og gårdhaver
I stueetagerne, pryder glasfacaderne med et imødekommende udtryk, der er opført i urban og levende arkitektur. De grønne tage giver følelsen af natur midt i byen, som kan nydes i de fine gårdhaver, der er placeret rundt på de forskellige bygninger. Gårdhaverne indbyder til fællesskab og socialt samvær blandt beboerne.  

Bo i byen – uden at gå på kompromis

Omkring alle boligerne ses de grønne beplantninger på bygningernes tage og gavle. Oplev f.eks. Albani Karréens gårdhave, der er placeret på 2. etage og skaber et unikt gårdmiljø med grønne oaser.